Jeg bygger software.
Jeg er på tredje semester af software engineering på SDU, hvor jeg lærer grundlaget og hvordan man traditionelt arbejder med software. Dog har jeg bygget software der bliver brugt af rigtige mennesker siden jeg var 15, og bygget en masse sjove og personlige projekter før det. Nedenfor står fem projekter jeg har arbejdet på.
Selvom studiet giver grundlaget for al softwareviden, mener jeg at det der adskiller en okay softwareudvikler fra en god er at bruge de værktøjer man har til rådighed. Derfor har jeg de sidste par år arbejdet med AI for at forbedre måden jeg arbejder på. Alt fra Cursor, Antigravity og Copilot i starten til Claude og Codex nu. Ved siden af selve udviklingen bruger jeg meget tid og energi på opsætningen og optimeringen af mit workflow, bl.a. med hooks, loops, skills og hvordan konteksten stilles op bedst muligt.
Trego
Agentlag til løn · CTO og direktør

Trego er et agentlag specialiseret i løn. Virksomheder og lønbureauer kobler deres eksisterende platforme på: mails, SharePoint, Intect, Salary.dk, Zenegy, TOPdesk og flere. Ovenpå har vi bygget en struktur af AI-agenter, der hver har specialiserede værktøjer til at håndtere de mange forskellige situationer der opstår. Trego kan altså tage alt det ustrukturerede materiale en lønafdeling modtager, læse det, strukturere det, og gøre det klar til godkendelse og til at blive skrevet ind i de systemer virksomheden allerede bruger.


Der er altid et menneske i loopet. Alt skal godkendes af en person, men det manuelle arbejde forsvinder.
En af de største udfordringer ved at arbejde med løn er at overholde alle reglerne, og det er dét vi bruger allermest tid på. Dermed har jeg en masse erfaring med compliance og GDPR-regler. Vi har blandt andet bygget en anonymizer, der pseudonymiserer personoplysninger før nogen AI-agent rører dem. CPR-numre gemmes aldrig, og dokumenter anonymiseres og krypteres altid.
- ComplianceAI-behandlingen holdes inden for EU
- 0CPR-numre gemt, nogensinde
- Human-in-the-loopintet går videre uden en persons godkendelse
- Python
- FastAPI
- PostgreSQL
- Redis
- Celery
- Docker
- Amazon Web Services
- TypeScript
- Next.js
- React
- Tailwind CSS
- Anthropic
- OpenAI
- Sentry
Harald Nyborg Medarbejder Appen
App til medarbejdere · i drift




Dette er en app til medarbejderne i Harald Nyborgs butikker. Det er et projekt jeg startede på da jeg var 15, og har bygget videre på ved siden af mit eget arbejde i butikken. Appen hjælper medarbejderne med deres daglige opgaver og sparer butikken for en masse tid, der kan bruges på andet. Man kan blandt andet se sine vagter og sin vagtplan, scanne og søge efter varer og se informationer om dem, læse guides, sammenligne produkter, se sin lønseddel før den lander og få sit personalekort i Apple Wallet.




Ovenfor kan man se et typisk flow, hvor appen er til kæmpe hjælp. Kunden spørger om en vare, og medarbejderen kan finde den frem, se hvor den står og gå derhen ad korteste vej. Har kunden spørgsmål, kan medarbejderen selv finde specifikationer, manualen og tilbehør til varen, og til de helt svære spørgsmål kan de spørge AI-chatten, som så får al konteksten med.

Ovenfor er et billede af redigeringsværktøjet jeg byggede, for at kunne vise kort og ruter i alle Harald Nyborgs 74 butikker. Jeg uploader bare butikkens plantegning, og så går en trænet model ind og splitter alt op. Det kan jeg så finpudse gennem redigeringsværktøjet, og til sidst køre et Python-script der genererer ruter til alle lokationer i butikken, og tager højde for hvor man kan og ikke kan gå. Butikken på billedet er opdigtet, så værktøjet kan vises uden at vise en rigtig butik.
- 52k+linjer Dart i appen
- 9k+sessioner i én butik
- 11 259reolpladser med gyldig gårute
- Flutter
- Python
- Google Gemini
- GitHub
- Sentry
Ora Browser
macOS-browser · open source

En browser der er bygget til udviklere, og er lavet til at koste mindre end de andre.
Jeg er kæmpe fan af browserne Arc og Dia, begge lavet af The Browser Company, og bygget ovenpå Chromium. Det betyder dog, at det bruger en masse memory at bruge programmerne. Derfor fik jeg ideen om at lave en browser der minder om Arc og Dia i brugerfladen, men som bruger Apples WebKit. Der stødte jeg på projektet »Ora«. En forladt macOS-browser bygget på WebKit i stedet for Chromium. Lige præcis det jeg ville bygge. Desværre havde udvikleren efterladt projektet.
Derfor tog jeg projektet i egen hånd, og byggede videre på det open-source project, der var liggende. Køreplanen var offentlig på repo'en, så den startede jeg med at udføre. Seks af syv punkter blev bygget på fem dage. Og derefter har jeg bygget videre med mine egne ønsker, og har nu en browser der virker som jeg ønsker, og hvor jeg kan ændre alt til at være som jeg vil have det.
- WebKitApples egen motor, ikke Chromium
- 33–50 %mindre hukommelse end en Chromium-browser
- 0egne motorer at slæbe med, WebKit følger med macOS
- Swift
- WebKit
- GitHub
Muslimsk Ungdom
Ungdomsforening · næsten i drift



Appen er bygget til formål at kunne administrere events og undervisning på en meget nemmere og lige til måde. En simpel app til en dansk ungdomsforening med funktioner som: hold, undervisere, fraværsregistrering og administration, plus en web-portal til administrationen.
Her fik jeg mulighed for at arbejde med to seniorudviklere, der er uddannet og har mange år i branchen.



Ovenfor kan man se hvordan en undervisers arbejdsgang gøres meget nemmere. Underviseren har blandt andet mulighed for at lave live check-in-registrering, hvor eleverne kan trykke på deres egen telefon mens nedtællingen kører, og hvis de er inden for en radius på 50 meter af underviserens telefon, bliver de skrevet på som tilstedeværende.
- 903grønne tests, 0 fejlende
- 33k+linjer Dart i klienten
- 353oversættelsesnøgler, dansk og engelsk
- Flutter
- Firebase
Markly
iOS og Android · virkende




Da jeg var IB-studerende, var det enormt svært at finde facit-listen, markschemes, til de øvelsesopgaver vi arbejdede på når vi læste op til eksamen. IB-eksamenerne har rigtig strenge regler for facit. Følger du ikke den metode de vil have, kan du få 0 point, selv om du er nået frem til det helt rigtige svar. Derfor byggede jeg en løsning. Tag et billede af en opgave, og få information om hvilken eksamen opgaven er taget fra, den officielle facit-liste, og en AI-chat hvor du kan spørge ind til opgaven.
Det var første gang jeg arbejdede med AI og RAG, hvor spørgsmål og facit-liste matches gennem vektor-embeddings.
- 10 000+rettevejledninger i appen
- 15+fag dækket
- 2app stores
- Flutter
- Supabase
- Google Gemini
- OpenAI
Skriv til mig
Billederne herover er det jeg kan vise på en side. Vil du se noget af det køre live, gør jeg det gerne. Spørg endelig til det der ikke står her, for det er som regel dér det interessante ligger.
ziad.m.yassine@gmail.com